Når ømme skuldre får kamp til stregen
En af grundene til, at jeg bygger mine egne grønlænderpagajer, er, at jeg gerne vil undgå skader i kroppen, når jeg er ude på vandet. Og det får jeg ikke af mine pagajer.
Jeg har brugt år på at finjustere designet. Min pagaj skal føles som en forlængelse af mine arme og ben og ikke som tungt og besværligt udstyr, der kræver unaturlige vrid i kroppen at håndtere. Det er nemlig i de øjeblikke, hvor jeg går i et med min kajak og min pagaj, at jeg allermest sanser naturen og lægger mærke til nuancer af dufte og lyde.
Det er i de øjeblikke, at jeg mærker den største glæde ved at ro kajak.
Fordelen ved at vælge en grønlænderpagaj er, at den er mindre belastende at ro med. Dens blade er lange og smalle og ikke vinklede i forhold til hinanden. Håndtaget er ovalt og lavet af træ. Tilsammen er det med til at skåne din krop for hårde vrid og dine hænder for kulde på en efterårskold dag.
Hvilken pagaj skal du vælge?
– svaret på et spørgsmål, der ikke findes noget svar på
Et af de mest almindelige spørgsmål, jeg får fra mine kunder, er, hvor lang en pagaj skal være. Men det er et af de sværeste spørgsmål at svare på.
Hvor lang en pagaj skal være, kan nemlig afhænge af faktorer som din styrke, din højde og typen af din pagaj. Fx vil en grønlænderpagaj som regel være lidt længere end den europapagaj, du normalt bruger. Og selv når du har taget højde for de faktorer, er du måske stadig nødt til at prøve dig frem, inden du finder den helt rigtige pagaj.
Derfor skal du ikke bruge for lang tid på at finde en magisk formel for den nøjagtige længde på din næste pagaj. For den findes ikke.
Men for at du ikke skal sukke opgivende over ikke at få et svar, har jeg samlet nogle af de pejlemærker, som jeg mener bedst guider dig i den rigtige retning, når du skal vælge en grønlænderpagaj.
Grønlænder Pagajens Længde
Du har måske hørt om en tommelfingerregel, der siger, at du bestemmer længden af din pagaj ved at stå med din arm strakt over hovedet. Pagajens længde svarer så til den afstand, der er fra gulvet til spidsen af dine fingre. Reglen giver dig imidlertid kun en vejledende længde, fordi du sidder ned og roer. Det gør dine bens længde knap så vigtig.
I stedet anbefaler jeg, at du kigger på din overkrop, fordi det kan være afgørende for, hvor langt du skal strække dig efter vandet. Du måler din overkrop ved at sidde ret op på en stol og måle afstanden mellem stolens sæde og overkanten af din skulder. Typisk vil en god længde på din pagaj herefter være:
Overkrop |
Pagaj |
---|---|
55 cm |
215 cm |
65 cm |
220 cm |
70 cm |
224 cm |
Derudover spiller din styrke også en rolle, når du skal vælge din pagaj:
Er du meget stærk kan du vælge en lidt længere pagaj. Har du mindre muskelmasse end dine rokammerater, kan du vælge en lidt kortere pagaj. Kvinder har typisk en mindre muskelmasse end mænd og kan derfor med fordel investere i en lidt kortere pagaj
Det kan du også, hvis du har ledskader eller lignende. I de tilfælde har det nemlig vist sig, at en pagaj på 210-215 cm kan få dig ud på vandet igen, uden at du føler dig generet af skaderne eller forværrer dem.
Som sagt er guiden herover vejledende, og du bør derfor tage længden på din pagaj med et gran salt.
For husk, at vælger du en pagaj med en ekstra længde på 4 cm, betyder det blot et ekstra areal på 16 cm2. Og det skal ses i forhold til bladets totale areal på cirka 650 cm2.
Pagajens vægt
Jeg anbefaler, at du vælger en pagaj, der vejer mellem 500 og 1.100 gram.
Det gør jeg, fordi en pagaj på mindre end 500 gram bliver svær at styre, når du ikke fornemmer den tydeligt i dine hænder.
Tilsvarende vil en pagaj på mere end 1.100 gram betyder mere belastning for hvert rotag. Det kan mærkes efter en hel formiddags kajaktur ude på bugten.
Pagajens blad
Du kan vælge mellem to typer blad blandt mine grønlænderpagajer:
- Blad 1 med to krumme sider
- Blad 2 med én krum og én flad side
Du kan se et tværsnit af de to typer blade nederst på siden.
Uanset hvilken type blad du vælger, får du en pagaj, hvor bladene ikke er vinklede i forhold til hinanden. Det betyder, at du ikke skal vride i håndled og skuldre, og at du altid rammer vandet i den rette vinkel, helt automatisk.
Måske derfor har grønlænderpagajen fået sit gode ry, fordi flere roere har oplevet at blive fri for gener efter at have skiftet til denne type pagaj. Roere, som tidligere har haft problemer med albuer, skuldre og håndled.
Hvilken type blad skal din pagaj have?
Det særlige ved Blad 2 er den mulighed, det giver dig for at vælge mellem to forskellige måder at ro på. Den flade side giver dig maksimal power, mens den krumme side giver dig et lavere tempo. På den måde får du en pagaj med to gear og en større fleksibilitet.
At bladet har to forskellige sider gør dog også, at den kan være sværere at manøvrere. Derfor plejer jeg kun at anbefale den til rutinerede roere. For selvom det kan være fristende at gå efter en pagaj, der med sin flade side bider bedre i vandet og får dig hurtigere frem med samme kadence, skal du bruge flere kræfter ved hvert rotag. Ligesom du skal beherske teknikken, så pagajen ikke wobler og slår med halen, som nogen udtrykker det.
Når det så er sagt, så er det en teknik, der kan læres. Jeg har endnu ikke mødt nogen, der måtte give op, hvis de havde viljen til at lære det. Men det kræver, at du mentalt kan koncentrere dig og fokusere på pagajens gang i vandet. Så skal det nok lykkes.
Du finder udvalget af mine pagajer herGram Kajak
Præstekravevej 28
Studstrup
8541 Skødstrup
Danmark
Tlf: +45 40 26 83 29
E-mail: [email protected]
CVR: 32002285